Studerende på Hamlet

De studerende på Erhvervsskolen Hamlet er blevet bevidste omkring deres forbrug af papir. Efter at kopi & print-løsningen fra Sagio blev installeret, er papirforbruget faldet markant. Mange penge er sparet – både for skolen og for de studerende selv.


Download casehistorie i pdf-format





FAKTA OM ERHVERVSSKOLEN HAMLET

Lokation:
Carlsbergvej 14-16
DK-3400 Hillerød

Web:
www.esh.dk

Antal ansatte:
ca. 400 fastansatte

Antal studerende og kursister:
ca. 30.000 årligt

Sagio-løsningen dækker:
Kopi & Print


Det skal fungere – hver dag!

På htx på Erhvervsskolen Hamlet i Hillerød er der ca. 350 elever fordelt på tre årgange. De er – lige som de ca. 35 ansatte – afhængige af, at deres kopi & print fungerer hver dag. Da skolens ledelse havde besluttet at indføre et nyt kopi & print-system fra Sagio i løbet af sommeren 2005, var alle spændte på, om det nye system fungerede ved begyndelsen af det nye skoleår. Indkøringen af Sagio-systemet var problemfri:

”Vi kom tilbage efter ferien, og så var systemet allerede indført. Og det virkede med det samme uden problemer. Det eneste, vi skulle gøre, var, at forny vores studiekort, taste en PUK-kode og lave vores eget kodeord, så kunne vi printe ud. Efterfølgende har systemet bare fungeret, og der har ikke været besvær eller problemer med noget!” fortæller studerende Gurmukh Singh Sagoo.

Gurmukh Singh Sagoo går i 3.g på Hamlet i Hillerød. Han afslutter dette år sin eksamen med fagene matematik, fysik, dansk og multimediekommunikation på højeste niveau. Ud over at være elev på skolen er Gurmukh ansat som it-medhjælper og som studentermedhjælper på biblioteket i skolens studiecenter.

Papirforbruget er faldet markant

Gurmukh fortæller, at da eleverne ikke selv skulle betale for kopi og print, tænkte de ikke så meget over, hvad de skrev ud. Man printede for eksempel rask væk mange kladder ud i fineste printkvalitet kun for at kassere dem, når de var kigget igennem.

Efter indkøringen af Sagio-systemet, hvor eleverne selv skal betale for deres kopi og print, er forbruget faldet markant – fordi hele printadfærden er ændret. ”I dag redigerer vi på skærmen og printer først ud, når vi er sikre på, at dokumentet er som det skal være!” siger Gurmukh Singh Sagoo.

“Systemet fra Sagio hjælper på den måde, at vi tænker mere over, hvad vi printer ud. Tidligere printede vi kladder ud i fin kvalitet og smed bare papiret ud, når vi havde kigget på det og rettet til. Sådan blev vi ved, til vi havde en færdig tekst. Sådan arbejder vi ikke mere!”

Gurmukh Singh Sagoo, studerende
Erhvervsskolen Hamlet

Sagio hjælper os til at undgå dyre fejlprint

I faget multimediekommunikation skal eleverne bl.a. producere reklamekampagner. De vælger selv, hvilket medie de vil benytte for at nå ud til den givne målgruppe for opgaven, men som regel er der brug for, at de designer og udskriver farvede plakater i A3. ”I vores eksamensprojekt for eksempel har vi lavet 4-5 plakater, som skal printes ud i A3, og der hjælper det en del, at man lige kan tjekke, at man har sendt plakaten korrekt til print, så man ikke spilder penge på et dyrt farveprint,” siger Gurmukh Singh Sagoo.

Praktisk og enkelt med alt på ét kort

På Hamlet bruger man studiekortet fra Sagio til kopi & print, som lånerkort på biblioteket og senere måske til betaling i kantinen.

”Jeg har altid kortet med mig rundt – det er mest praktisk. Hvis man lige skal låne en bog på biblioteket eller printe noget ud, så bruger vi jo bare studiekortet,” fortæller Gurmukh Singh Sagoo.
“Jeg har ikke noget imod at betale for kopi & print. Når vi selv betaler kan vi jo også bruge maskinerne til at printe private ting ud. Og det går meget hurtigere på de store maskiner på skolen end hjemme!”

Gurmukh Singh Sagoo, studerende
Erhvervsskolen Hamlet

Knap 700.000 transaktioner om året – uden fejl

Med 385 daglige brugere og ca. 5 transaktioner pr. bruger hver dag gennemføres der knap 700.000 transaktioner om året alene på htx på Erhvervsskolen Hamlet i Hillerød. Efter sommerferien 2007 vil tallet være det firdobbelte, da Sagio-systemet skal indføres på yderligere tre af Hamlets adresser.

Da fejltolerancen ved et betalingssystem er minimal, vil it-afdelingen omgående modtage fejlmeddelser, hvis der er problemer. Vurderingen af Sagio-systemet er imidlertid entydigt positiv.

”Vi har brugt systemet en hel del, så det fungerer i hvert fald rigtig godt! Vi har ikke oplevet nogen systemfejl,” siger Gurmukh Singh Sagoo.


Copyright © 2007 - 2009 Sagio A/S – all rights reserved
Sagio A/S | Bregnerødvej 133 | DK-3460 Birkerød | Tlf.: +45 70 21 25 66 | Fax: +45 70 21 26 66 | e-mail: sales@sagio.com